YORKSHIRE TERRIER
Racenummer DKK: 0860
Gruppe
Racens hjemland
Specialklub
: 03
: England
: Klubben For Små Selskabshunde
Tidligste alder ved fotografering
HD foto
AD foto
OCD foto
: 12 måneder
: 12 måneder
: 12 måneder
Racen har følgende avlsrestriktioner
Gældende for alle parringer foretaget indtil 31. december 2012
Patella Luxation:
Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre har en officiel Patella Luxation (PL) bedømmelse registreret i DKK inden parring med følgende krav til status:
PL 0 må bruges i avl
PL 1 må kun parres med PL 0
PL 2 og PL 3 må ikke benyttes i avl
Undersøgelsen kan tidligst foretages, når hunden er 12 måneder gammel og skal kun foretages én gang.
Gælder for alle hunde i racen efter den 1. januar 2011
Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler.
Gældende for alle parringer foretaget efter 1. januar 2013
Avlsrestriktion:
Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler.
Avlsanbefalinger:
For at få påtegningen ”Denne hund er avlet efter Klubben for Små Selskabshunde’s og DKK’s avlsanbefalinger” på stambogen skal følgende være opfyldt:
1. Begge forældredyr skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good eller være eksteriørgodkendt på et eksteriørarrangement.
2. Begge forældredyr skal før parring være undersøgt for Patella Luksation (PL) og have en status 0 eller 1 registreret i DKK. PL status 1 må kun parres med PL status 0. Undersøgelsen kan tidligst foretages, når hunden er 12 måneder gammel og skal kun foretages én gang.
Indført 1. januar 2013
Farver for racen
Steelblue/Tan